Karlslunde Bibliotek

Kontakt

Karlslunde Bibliotek
Karlslunde Parkvej 11
2690 Karlslunde
46 15 27 88
karlslunde@grevebib.dk

- for hjerne og hjerte

Nyere forskning viser, at kulturelle og åndelige påvirkninger er afgørende faktorer i forhold til bedre sundhed, trivsel og livskvalitet. Fysiske rammer både inde og ude er væsentlige elementer ligesom dans, sang, kunst, musik, - ja, i det hele taget det, at udtrykke sig kulturelt og kreativt har en sundhedsfremmende betydning.

Der er stigende fokus på samspillet mellem mental og fysisk sundhed. Når hjernen udfordres udvikler den sig. Se på børn. De lærer gennem leg. Kreative fag i skolen giver bedre indlæring, når børnene leger sig gennem matematiktimen og måler omkredsen af fodboldbanen frem for at sidde stille og passivt modtage læring. Når kroppen er i bevægelse, skærpes sanseapparatet. Hjernen vågner op og byder kroppen med. På samme måde lærer den voksne krop. Men som voksen er det knap så velanset at lege sig gennem arbejdsdagen. Selvom, den antagelse burde vi måske gøre op med?

På Karlslunde bibliotek for hjerne og hjerte kan børn og voksne lege og lære sig til mental og fysisk sundhed. Biblioteket er Danmarks første Sundhedsbibliotek, hvor der er fokus på læring og kultur for både krop og sjæl. Skridttællere, gangstave og pulsmålere er eksempler på nogle af de nye materialer, som kan lånes med hjem. Du møder også en grøn oase med levende og luftrensende planter. Biblioteket tilbyder en bred vifte af litteratur indenfor sundhed - både den traditionelle og den mere eksperimenterende af slagsen. Foredrag og kulturaftener danner, sammen med en ny måde at tænke biblioteket på, rammen om en kulturoplevelse for hjerne og hjerte.

Litteratur er også sundhed. At udfordre og udforske holder hjerne og krop skarp. Med Sundhedslæseklubberne i Karlslunde kan du udforske flere sider af det sunde liv sammen med andre. Sundhedslæseklubben kan bygge bro mellem mennesker og inspirere til fælles fysisk aktivitet.

Åbningstiden er udvidet til det tredobbelte i forhold til tidligere og du kan besøge Karlslunde Bibliotek for hjerne og hjerte mellem 07.00 og 21.00 alle ugens dage. Kom og se, hvad der er af tilbud, som er interessante for lige netop dig.

Sidst opdateret: 05. april 2013   |   Kommentar til sideansvarlig

Adresse

Karlslunde Bibliotek
Karlslunde Parkvej 11
2690 Karlslunde

Telefon: 46 15 27 88
karlslunde@grevebib.dk

Ubemandet åbningstid

Alle dage 07:00 - 21:00

Bemandet åbningstid

Mandag: 10:00 - 18:00
Tirsdag: 12:00 - 18:00
Onsdag: 10:00 - 18:00
Torsdag: 10:00 - 18:00
Fredag: Ingen bemanding
Lørdag: 10:00 - 14:00
Søndag: Ingen bemanding